Hvad inspirerer mig som maler?

Inspiration til at male får jeg hovedsagelig når jeg er ude i naturen, ikke at jeg kun maler naturbilleder, men naturen omkring Hundested hvor jeg bor, er meget varieret.

Når jeg er på malerkurser i udlandet, får jeg ofte at vide, at mine billeder har det lys som bliver kaldt: 
"Det særlige nordiske lys"
 Det skyldes bl.a. at Hundested ligger med vand på tre sider.

Her er nogle områder fra Hundested.

Andre inspirationskilder

Det er vigtigt for mig at komme på højskole og modtage undervisning af dygtige og anerkendte kunstmalere.

Her er jeg på Helnæs Højskole med nogle af de malerier jeg malede på kurset.

Jeg kan ofte få en ide til et nyt maleri, når jeg f.eks. ser et foto i de trykte medier, og jeg sørger for at få tid til at gå på kunstmuseer når jeg er ude at rejse.

Som kunstmaler betyder det meget for mig at se på andres kunst, og diskutere deres billeder på de forskellige maleriudstillinger.

Hvis man er åben for nye indtryk, findes de overalt i verdenen, og det virker inspirerende på mig.

Jeg har altid mit lille digital kamera med mig, og de fotografier kan være grundlag for nye malerier.

Årstider og dagens humør spiller også ind, og naturens farver er en stor inspirationskilde for mig.

Baggrund

Jeg er født den 27.marts 1930 på Østerbro.
Jeg er adoptivbarn og mit pigenavn er Jacobsen.

I 1952 blev jeg gift Gloerfelt-Tarp, men min mand døde i 1958.
Vi havde fået en datter i 1953 og en søn i 1956.

I 1960 blev jeg gift med Jon Zimsen og vi fik en datter i 1962.